Sognene Ormslev og Kolt har været sammenhørende siden ca. 1550. Begge sogne var indtil midten af 1900 tallet typiske landsogne, hvor der ikke havde været nogen større befolkningsudvikling. Siden har der i Kolt sogn været en stor udvikling af beboelse og industri, centreret omkring Hasselager og i de senere år ud mod Bering på grund af de gode trafikforhold. Ormslev Sogn har haft faldende indbyggertal i 1900 årene indtil grænsen mellem de to sogne blev ændret i 1988, så Stautrup området nu hører til Ormslev. Ormslev SognOrmslev Sogn er det mindste af sognene men har
siden ca. 1550 været hovedsogn med Kolt som anneks. Bortset fra Stavtrup området er Ormslev sogn stadig et typisk
landsogn som kun har meget lidt industri. Areal:1174 ha Indbyggertal 2018: 5953 2020: 5957 2022: 5944 Kilde: Trap Danmark m.v. Foto: Kirker i Danmark, Peter Kannegård Ormslev KirkeKirkens ældste dele, der i dag er gemt bag senere tiders
ombygninger, blev sandsynligvis opført i tiden mellem 1150 og 1250.
Fra denne periode stammer også størstedelen af landets øvrige
romanske kirker. Kirken beskrives i et hæfte fra forlaget Hikuin Ovenstående er citeret derfra Der er adskillige billeder af kirken og dens interiør på hjemmesiden Nordens kirker Der en omtale af sognets historie indtil 1949 i bogen Aarhus Amt
Kolt sognKolt sogn er arealmæssigt næsten dobbelt så stort som Ormslev og har indtil de senere år haft meget større befolkning. Erhvervslivet i området har også koncentreret sig
i Kolt sogn omkring Hasselager og Bering, årsagen er formodentlig de
meget gode trafikforhold, først jernbanen og hovedvej A10, og i de
senere år motorvejene.
Areal:2122 ha. Indbyggertal 1787: 557 indbyggere 2018: 7431 2020: 7549 2022: 7527
Kilde: Trap Danmark Lions folketællinger i Kolt sogn Foto: Kirker i Danmark, Jens H.S. AndersenKolt KirkeHar siden ca. 1550 været annekskirke til Ormslev Kirke Kolt Kirke er - som størstedelen af de danske landsbykirker - opført i romansk tid i perioden mellem ca. 1150 og 1250. I middelalderens sidste del, sandsynligvis omkring år 1500, blev der ved skibets vestgavl bygget et stort tårn, og ved sydsiden et ligeledes anseligt våbenhus. Våbenhuset syd for skibet er bemærkelsesværdigt ved at være i to stokværk. Selv om dette kendes fra andre kirker i Østjylland, er det ikke almindeligt. I korhvælvet og i skibets tredje hvælvfag fra øst er der en
cirkulær åbning. Sådanne hvælvhuller findes i adskillige østjyske
kirker, og det menes, at de kan have været anvendt i forbindelse med
kirkespil. Eksempelvis kan man ved Kristi Himmelfart have hejst en
Kristusfigur op gennem et sådant hvælvhul for at illustrere
Himmelfarten. Men hullerne kan også have haft rent praktiske
funktioner, nemlig som adgang til loftet over kirken. Der er adskillige billeder af kirken og dens interiør på hjemmesiden Nordens kirker Der en omtale af sognets historie indtil 1949 i bogen Aarhus amt Sankt Peders Kirke BeringKirken i Bering er indviet i 1876 som valgmenighedskirke.
Bering Kirke Menighedens hjemmeside fortæller meget mere end
der kan bringes på denne side.
Foto: Kirker i Danmark, Jens H.S. Andersen |