|
Uddrag af bogen "Aarhus Amt" udgivet af "Dansk Kulturhistorisk Forlag" Aarhus 1949 Ormslev og Kolt Sogne danner een Kommune, og meget af, hvad der er anført under Kolt Sogn, er derfor ogsaa gældende for Ormslev Sogn, hvorfor der henvises til denne Omtale. Der kendes i Ormslev Sogn 30 Oldtidsmindesmærker, men Størsteparten er sløjfede eller forstyrrede. Paa "Constantinsborgs" Jorder og paa Grænsen mod Edslev Bys Jorder findes dog nogle Stykker, som er bevarede og fredede, samt et Par fritliggende Gravkamre. Ormslev Kirke bestaar af et Langskib med Sakristi, Taarn og Vaabenhus, hvoraf den vestlige Del er opført af graa Granit og Fraadsten i romansk Tid, medens det øvrige er af Munkesten og opført i sengotisk Tid. Døbefonten er ogsaa romansk, som det er vanligt, medens Altertavle og Prædikestol er fremstillet i henholdsvis Renæssance- og Senrenæs-sance stil, den sidste fra omkring 1630. I Ormslev Sogn ligger den gamle Herregaard "Constantinsborg", eller som den hed i gamle Dage "Stadsgaard" efter den gamle Bybetegnelse Stad eller Stath. Der findes ingen gamle Grave om Gaarden, men kun nye, som er an lagt for Pynt, og det maa derfor antages, at Gaarden er anlagt efter Aar 1400, idet Dronning Margrethe ved den Tid forbød Adelen at befæste sine Gaarde. Byen Stad har, som Følge af den haardhændede Godspolitik, der er ført maattet lide Skæbne med andre danske Landsbyer, der fuldstændig elimineredes og toges ind til Godserne. Da en Del af Landsbyen har tilhørt Aarhus Domkirke, kender vi lidt til den, men det er ikke meget. Noget Jord testamenteredes til Domkapitlet i 1210, medens en Gaard i 1346 testamenteredes til et Alter i Domkirken. Ved Slutningen af 1500-Tallet regner man med, at Byen Stad er ophørt at eksistere. Domkirkens Ejendom blev saa lejet af "Constantinsborgs" Ejere, der maatte betale 2½ Td. Havre aarligt i Leje. I Aarenes Løb inddrog Herregaarden mere og mere af Skov og Mark i Ormslev og forøgede jævnt og sikkert sit Omraade, foruden at der blev opkøbt og inddraget Gaarde. Af saaledes inddragne Stykker nævnes Bernsjorden, Avnsbjerg, Kannikeskoven og Fællesskoven. Nær op til Kolt By og nu sammenvokset med denne laa Kunnerup, der bestod af fire Gaarde, som tidligere har været en Gaard eller Herregaard. "Stadsgaard" eller "Constantinsborg" har saaledes været Afløser af Herregaarden "Kunnerup" og har i Tidens Løb forøget sine Jorder paa dens og de endnu ældre Herregaarde "Buggesgaard" og "Stautrup Nørregaard" Bekostning.
Den første Ejer af »Constantinsborg vi kender, er Erik Jensen Munk, som var Far til den fra den svenske Historie berygtede Lensmand Jesse Eriksen. Han ejede Gaarden omkring 1400-Tallet. I 1583 blev Kong Frederik II Ejer, og han boede der af og til for drive Jagt i Skovene. Den næste Ejer var den hollandske Storkøbmand Gabriel Marselis, en brutal Bandit, som Frederik Ill i Økonomisk Henseende var i Lommen paa. Trods hans Tilknytning til Lands-forræderne Korfits Ulfeldt og Hannibal Sehested maatte man gøre gode Miner til slet Spil for at faa Gavn af hans store Rigdom. Han havde nemlig store Leverancer til Hæren, en Forudsætning for, at Krigen overhovedet kunde føres. Denne Familie op rettede et Kapel i Aarhus Domkirke, det Rodstenske - Marseliske Kapel, som er et pompøst Pragtværk, der ikke har været nogen billig Spas. Af Øvrige Ejere bør maaske nævnes Charisius´Slægten og Hendrik Pontoppidan, som erhvervede Gaarden i 1867. Der hørte dog nu hverken Bøndergods eller fremmede Jorders Tiende til den. Han fik sat Skik paa Gaarden, hvilket paa det Tidspunkt var haardt tiltrængt. Midt mellem Stautrup og Ormslev ligger et lille Kær kaldet Komtessens Grav. En gammel Komtesse var i sin Vogn kørt vild en mørk Nat. I Vrede over Kuskens Hjælpeløshed greb hun Tømmerne, men førte Vognen lukt ud i det bundløse Kær, hvor Vogn, Heste og Folk sporløst forsvandt. Stedets Uhygge forøges ved, at en hovedløs So nu og da om Natten færdes over Vejen ved Stedet! En anden Fortælling handler om en Greve, som gik igen efter sin Død. Tre Præster, hvoraf den ene var fra Ormslev, blev tilkaldt for at mane ham ned, hvilket ogsaa skete, men kun ved Klemmen Ufødts Hjælp. Han kom til Stede uindbuden og spurgte, om de nu ogsaa var værdige til det, de her havde taget sig paa, hvilket de mente Saa satte han tre Pinde paa Bordet og spurgte, om de kunde rokke dem. Hvis ikke, var de uværdige til deres Forehavende. Det lykkedes dem ikke at rokke Pindene, saa Klemmen blev. Lidt efter skvat den ene Pind. "Nu staar han af Graven", sagde Klemmen, og da den anden faldt, "Nu er han midtvejs". Da den tre die skvat, sagde han: "Nu har vi ham". Da Gengangeren kom ind, sagde han til Klemmen Ufødt: "Havde du ikke været her, skulde a snart have gjort jer i Stand". Præsterne stod og bævrede og kunde ingen Ting, men han blev saa manet ned i Haven. Som i Kolt Sogn er der ikke sket nogen større Befolkningstilvækst siden Udskiftningen. 1769 var der 283 Indbyggere, i 1930 kun 613, altsaa ikke mere end godt det dobbelte Antal. Kommunen er efter Odder den næststørste i Amtet, men altsaa langt fra, hvad Befolkningstallet angaar. |