|
Uddrag af bogen "Aarhus Amt" udgivet af "Dansk Kulturhistorisk Forlag" Aarhus 1949 I Ormslev-Kolt Kommune har Isen i sin Tid rodet slemt rundt, hvilket det bakkede Landskab bærer tydeligt Præg af. Men Landet er roligt nu. Hvor før rivende Floder gnavede løs af Landskabet, flyder nu dovne Aaer, som kun ved Opstemning er i Stand til at drive Vandmøllens Hjul. Hvor tidligt Sognet har været beboet, er ikke godt at sige; men før i Bronzealderen har der formentlig ikke været Tale om større Bebyggelse. Der kendes omkring 50 jordfaste Oldtidsmindes mærker (Langhøje og Rundhøje) i Sognet. De ældste tilbageværende Høje ligger lige i Nærheden af Bering, de saakaldte Beringhøje, en Langhøj og tre Rundhøje; men paa Edslev Jorder findes endnu flere, som sammen med fløjene paa de tilgrænsende Ormslevjorder danner en imponerende og landskabsprægende Højsamling. Mange af disse Høje har Navne, hvoraf kan nævnes Torshøj, Store- og Lille Dalsagerhøj, Præsthøj, Svinestelhøj, Sav Raskes Høj og Karenshøj. Disse Navne er vel gamle, men dog næppe ret mange Hundrede Aar. Der knytter sig visse Sagn og Fortællinger til nogle af dem. Saaledes siges der at gaa en hovedløs So hver Midnat ved Svinestelhøj. Til Karenshøj knytter sig en sandfærdig Fortælling om en Kvinde ved Navn Karen, der i 1700-Tallet blev halshugget paa den gamle Bronzealderhøj. Hun var ugift, men skulde have et Barn, som hun ombragte, da det var født. Da det blev opdaget, blev den stakkels Kvinde erklæret for en Heks og maatte altsaa lide Døden herfor - formentlig efter et "passende haandfast Forhør". For at forhindre, at hun som Død skulde gaa igen, blev hun begravet i et trebundet Skel, og kun herfra og til Højen, hvor hun var blevet henrettet, kunne hun gaa igen. I samme Kompleks af Gravhøje findes ogsaa et fredet Dyssekammer, men altfor mange af Højene er i Tidens Løb blevet jævnt med Jorden, uden at Sagkyndige har været til Stede. Saa sent som i 1940-45 er en "Knold" blevet jævnet med Jorden og nogle mægtige Sten kørt ud fra Marken, uden at man har gjort sig klart, at det var et Gravkammer, man sløjfede. De store Gravsten ligger nu i Grøften. Paa den anden Side maa Sognet siges at være smukt aflagt med Høje, naar der endnu findes 12-15 fuldt bevarede Grave og et Dyssekammer. Mange Sogne har ikke været saa heldige. Alle Højene har i Toppen en Fordybning, som paastaas at være lavet af Tyskerne under tidligere Besættelser, idet Tyskerne mente at kunne komme ind i Gravene ved at grave ovenfra. Paa et af Sognets Højdepunkter "Edslev Knude" nær Pindsmølle er fremdraget en Hustomt fra Jernalderen. Man fandt en tydelig Stenpikning, Stolpehuller, en næsten meterhøj Kornbeholder af Ler og en Skubbekværn med Løber. Desværre fandtes Hustomten paa Kanten af en Grusgrav, saa dens enkelte Dele er nu pænt sorteret ud i store og smaa Sten og tjener mere materielle Formaal end at vær Vidnesbyrd om Forfædres Liv og Færd. Kolt Kirke ligger omtrent midt i Sognet. Den er fra romansk Tid, d.v.s. omkring 11-12. Aarhundrede, og bestaar af Skib og Kor med senere tilbygget Taarn og Vaabenhus. De første er af raa Granit, Limsten og Fraadsten, medens Taarnet og Vaabenhuset er bygget op af Munkesten. Døbefonten er fra romansk Tid med Løver og Mandehoveder, Hvælvingerne gotiske og Altertavle og Prædikestol i Renæssancestil. I Forbindelse med Kirken fortælles et Sagn, som Kolt Kirke dog ikke er ene om. I Borum Eshøj, hvor man har fremdraget den berømte Borum-Eshøj Pige, boede engang en Kæmpe, som i Vrede kastede en stor Sten mod Kolt Kirkes Spir. Kirken holdt dog, idet Stenen ramte ved Siden af. Der fortælles desuden, at en trebenet, hvid Helhest i en Tid færdedes paa Kolt Kirkegaard. Kirken er Anneks til Ormslev Kirke og har haft 21 Præster siden Reformationen 1536. Den benyttes nu desuden af en Frimenighed, som dannedes 1929. Byens Gaarde ligger endnu ret samlet, selvom en Del er flyttet ud paa Markerne. En Del af Byen, den nordlige, kaldes Kunnerup og var oprindelig en Herregaard, hvor Byens Bønder formentlig har haft Hoveripligt. Naar Byhyrden drog igennem Byen for at samle Kvæget sammen til Græsning, sang man en Sang i Gaardene, der uden Omsvøb lød saaledes: Wo Hjo han tuje i hans Hon, I Bering nær Aarhus-Skanderborg Landevej ligger Bering Valgmenighedskirke. Den er opført 1874, en rød Murstensbygning med Kor, Skib og Taarn med Spir. Det er af ydre en uanselig Kirke, men til Gengæld har dens aandelige Betydning været saa meget større. Den har endnu kun huset fire Præster, hvoraf de to første har været de mest betydende. Den første var Jørgen Teilmann, som var den førende blandt Aarhusegnens grundtvigske Præster, og hvis Forkyndelse endnu huskes af mange i Sognet - og Omegnen! For man kom kørende til Bering Kirke om Søndagen fra Skanderborg, Tilst, Ravnholt, Egaa, Aarhus og mange andre Steder. Og Kirkens Stald, der er stor som en Krostald var fyldt til sidste Plads med dampende Køreheste. Pastor Teilmann var med sit kraftige Skæg og sine jævne Manerer en Bonde blandt Bønder, men en Fører af Væsen. Han kunde være opfarende og hidsig, men havde den Myndighed og Baggrund, som gjorde, at man fandt sig i det. En Søndag, man var til Alters, var en Kone ikke rask nok til at række Munden frem til Kalken. »Vil du ha´det, eller vil du ikke ha´det, lød det fra Teilmann uden smaaligt Hensyn til, at hans Ord hørtes helt ud i Vaabenhuset! Præstegaarden ligger lige op ad Kirken og har sammen med det til stødende Gymnastik- og Forsamlingshus været Skueplads for mange frugtbringende Diskussioner og Foredrag. Her drev man Gymnastik tidligere end andre Steder, og i et Omfang og paa en Maade, som har gjort Navnet Bering vidt kendt. Der staar Respekt om det Navn i Gymnastikkredse. Den anden Præst var Digterpræsten Noe-Nygaard, som har skrevet en Del Digte, bl. a. i den Dialekt, som tales paa Egnen. Han betragtede den som det mest malmfulde og ægte danske, der tales. De fleste af hans Digte er vel ikke meget kendt, ihvorvel de fortjente at være det. Jeg nævner en enkelt, som kaldes "Jenlinger" Der
er det, du ka diel mæ to aa mæ ti De to sidste Præster i Rækken var og er Bent Mostrup og den nuværende Peder Bukh. I Nøje Sammenhæng og Harmoni med Kirken, Præstegaarden og Forsamlingshuset ligger Kolt Friskole ude ved Landevejen. Her gennemførtes saa tidligt som i Slutningen af forrige Aarhundrede en Undervisning, som først med Skoleloven af 1933 blev almindelig i Danmarks Skoler paa Landet ja endog mange Steder endnu ikke er gennemført paa Grund af rent praktiske Vanskeligheder ved Lovens Gennemførelse. Den havde og har Efterskole - "Futskuel" noget i Retning af vor nu værende eksamensfri Mellemskole. Dens Leder var fra Starten og til hans Død Lærer Kristian Højmark, som var Kordegn i Valgmenighedskirken. Hans Far, den gamle Kristian Højmark, der var Lærer i Stautrup og Folketingsmand, var gift 2den Gang med Pastor Teilmanns Søster og som saadan nær knyttet til Valgmenigheden og Arbejdet her. Maaske var han den egentlige Forgrundsfigur i det hele. En Søn af Lærer Højmark var i mange Aar Præst ved den i Aarhus senere oprettede Valgmenighed. Der gaar to Jernbanelinier gennem Kommunen, idet den Østjydske Længdebane gaar gennem den Østlige Del og har Station i Hasselager. Der er derfor naturligt blevet bygget en Del paa dette Sted, hvor ogsaa Aarhus-Skanderborg Landevej gaar igennem. Den anden Jernbane er Aarhus-Hammel-Thorsø Banen som gaar igennem Kommunens vestlige Del i Ormslev Sogn. Det afstedkom megen Diskussion, da den i sin Tid skulde oprettes. Kommunen skulde være med at betale, hvis den skulde lægges igennem denne, og Hasselagerbeboerne havde naturligvis ingen Interesse heri, da de boede nær Statens Bane. Der førtes en hel Krig med Taler og Lister til Underskrifter, uden at man dog slap for Banen. Før sidste Verdenskrig boede der omkring 1650 Mennesker i Kolt Sogn, ikke mere en knapt det tredobbelte af, hvad der boede før Udskiftningen, saa om nogen egentlig Tilvækst i Sognet er der ikke Tale. |